Historien bag
Jeg var major i hæren og chef i Helmand i Afghanistan. I et år i træk, var jeg i krig. Jeg var i et konstant højt alarmberedskab og udsat for et vedvarende stressniveau, der sled på krop og sjæl. Mit arbejde bestod primært i at forsøge at skabe en bedre tilværelse for de civile afghanere, der var fanget i en alt ødelæggende krig. Det var en meget svær opgave, og det var ofte med livet som indsats. Jeg har set meget død og ødelæggelse, har oplevet mange grimme ting, og har fået mange ar på sjælen. Jeg blev slidt op og fik siden hen diagnosen Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD). Jeg erkendte hurtigt, at jeg ikke selv kunne løse mine problemer, og søgte hjælp til at blive "et helt menneske" igen.
Jeg har været igennem et langt behandlingsforløb, hos læger, psykologer, psykiater m.fl. Har du PTSD, er syg af stress, har en psykisklidelse eller fået et handicap, har du brug for tale om dine oplevelser og problemer? Her er psykologen den bedste hjælp. Føler du dig trist, modløs, opfarende og ikke kan overskue dagligdagens udfordringer? Så har du måske brug for hjælp i form af medicin og her er en psykiater den bedste hjælp for os.
Hvad så bagefter?
Mange af os med PTSD, sygeligt stress, psykisk lidelse eller et fysisk handicap mangler indhold i vores liv. Vi isolerer os, er ensomme, har svært ved at finde ro, har søvn problemer, mangler selvtillid og bliver ofte misforstået og mistænkeliggjort.
Løsningen for mig er naturen og haven. Jeg har noget at stå op til hver morgen, kroppen bliver brugt, jeg skal være kreativ og får genoptrænet min hjerne. I haven føler jeg mig tryg, sikker og afslappet. Jeg bestemmer selv hvad jeg vil lave, og hvordan jeg vil løse udfordringen, og tager altid udgangspunkt i, hvordan jeg har det den pågældende dag. Det hele sker i mit eget tempo, uden fast arbejdstid og uden deadlines - det er den rummelighed vi har brug for.
Jeg skaber noget jeg kan være stolt af, som giver mig selvtillid, indhold og mening med livet. Derfor er arbejdet i haven godt for mit helbred. De negative tanker om sygdom forsvinder, jeg får ro i sindet, og har ikke længere selvdestruktive tanker. Nu sover jeg godt om natten, og tager ikke længere sovemedicin.
Jeg kender ingen andre metoder til at stresse så godt af, som det at være ude i haven og bruge mig selv. Den effekt ønsker jeg at dele med andre. Jeg startede projektet som en hjælp til mig selv, og nu er jeg klar til at hjælpe andre. Det er det vores projekt, VeteranHaven handler om!
Vedtægter for den frivillige forening
VeteranHaven
Kapitel 1.
Navn og hjemsted
§ 1.
Navn
Foreningens navn er VeteranHaven.
§ 2.
Hjemsted
Foreningen er hjemmehørende i Slagelse Kommune på adressen Brovej 13 B, Slots Bjergby, 4200 Slagelse.
Kapitel 2.
Foreningens formål
§ 3.
Formål
VeteranHaven er en frivillig forening, med et almennyttigt formål, som fungerer på et socialøkonomisk grundlag. Formålet er at give alle brugere og gæster mulighed for at genetablerer deres hverdag på et nyt sæt af vilkår. Arbejdet og fællesskabet i VeteranHaven giver gæster og brugere en vej tilbage til et helt liv med fokus på både det sociale liv, sundhed og beskæftigelse.
VeteranHaven skal ses som et supplement til det etablerede behandlingssystem og bygger på frivillighed.
Formålet indfries gennem etablering af en natur have. Haven opbygges og drives af deltagere, ansatte, medlemmer og frivillige. I VeteranHaven er det den enkeltes proces som er i centrum – haven er midlet og en del af metoden.
VeteranHaven er startet af veteraner og den primære målgruppe er veteraner og deres pårørende.
Kapitel 3.
Medlemskab
§ 4.
Medlemskategori
Deltagelse og medlemskab af foreningen er frivilligt. Der findes kun personlige medlemmer, og virksomheder med medlemskab (Virksomhederne har til generalforsamlingen 1 stemme).
§ 5.
Kontingent
Det årlige (kalender år) medlemskontingentets størrelse besluttes hvert år på generalforsamlingen, for det kommende år.
§ 6.
Optagelse og ekskludering
Foreningen er åben for alle der opfylder medlemsbetingelserne og kan tilslutte sig foreningens formål.
Ansøgningen skal som minimum indeholde fuldt navn, adresse og telefonnummer. Hvis et medlem ønsker at være anonymt, skal dette respekteres, men bestyrelsen skal have kendskab til medlemmets identitet. Medlemskab gives, hvis ovenstående betingelser er opfyldt og årskontingentet er betalt.
Udmeldelse af foreningen kan ske ved henvendelse til bestyrelsen, og træder i kraft ved udgangen af kalenderåret, eller ved at undlade at forny sit medlemskontingent.
Bestyrelsen træffer beslutning om ekskludering/udelukkelse fra foreningen:
- Når et medlem har undladt at betale forfaldent kontingent senest 2 måneder efter betalingsfristen (generalforsamlingen).
- Når et medlem bevidst modarbejder foreningen interesser og formål.
Bestyrelsen oplyser om medlemstallet på generalforsamlingen.
Kapitel 4.
Struktur
§ 7.
Organisationsstruktur
Foreningen bestemmer selv over egne anliggender, og er ikke kontrolleret af andre organisationer, og er organisatorisk uafhængig af den offentlige sektor.
Foreningen har følgende organisationsstruktur:
- Generalforsamlingen (se § 8)
- Bestyrelsen (se § 12)
- Forretningsudvalg (se § 17)
- Øvrige udvalg og arbejdsgrupper (se § 18)
§ 8.
Generalforsamlingen
Den ordinære generalforsamling er foreningens øverste myndighed og afholdes hvert år i marts måned med mindst 1 måneds varsel via hjemmesiden og sociale medier. Dagsordenen til den ordinære generalforsamling skal som minimum indeholde følgende punkter:
1) Valg af dirigent.
2) Formandens årsberetning - til godkendelse.
3) Præsentation af foreningens årsregnskab - til godkendelse.
4) Præsentation af foreningens budget for kommende år - til godkendelse, herunder fastsættelse af kontingent.
5) Valg til bestyrelsen.
6) Valg af suppleanter til bestyrelsen.
7) Valg af revisor.
8) Behandling af indkomne forslag.
9) Eventuelt.
Dagsordenen skal angive, hvilke bestyrelsesmedlemmer der er på valg.
Forslag til behandling på generalforsamlingen skal indgives skriftligt til formanden for bestyrelsen inden den 31. januar, idet de indsendte forslag kan være genstand for ændringer på generalforsamlingen.
§ 9.
Afstemning
Alle personlige medlemmer og virksomheder, der har betalt kontingent, er stemmeberettigede og kan vælges til bestyrelsen. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte stemmeberettigede medlemmer.
Generalforsamlingens beslutninger træffes ved afstemninger ved simpelt flertal blandt de fremmødte stemmeberettigede medlemmer. Afstemningen sker ved håndsoprækning, medmindre mindst et medlem begærer skriftlig afstemning.
For at styrke den demokratiske proces, kan der ikke stemmes ved fuldmagt.
§ 10.
Ekstraordinær generalforsamling
En ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af formanden for bestyrelsen, et flertal i bestyrelsen eller mindst 1/3 af alle stemmeberettigede medlemmer. Ønske om en ekstraordinær generalforsamling skal ske skriftligt til formanden for bestyrelsen med angivelse af punkter, der skal drøftes.
Formanden for bestyrelsen skal inden 6 uger foranledige afholdelse af en ekstraordinær generalforsamling. Meddelelse om den ekstraordinære generalforsamling offentliggøres med mindst 1 måneds varsel på foreningens hjemmeside og øvrige sociale medier. Indkaldelsen skal indeholde angivelse af dato, tidspunkt, sted og dagsorden for den ekstraordinær generalforsamling. Afstemning følger reglerne i § 9.
§ 11.
Vedtægtsændringer
Vedtægtsændringer kan kun ske på ordinære eller ekstraordinære generalforsamlinger. Ændringerne træder i kraft umiddelbart efter vedtagelsen.
Forslag til vedtægtsændringer skal indgives skriftligt til formanden for bestyrelsen inden den 31. januar for ordinære generalforsamlinger og senest 2 uger før en ekstraordinær generalforsamling.
Ændringer i vedtægterne kræver, at mindst 2/3 af de tilstedeværende ordinære medlemmer skal stemme for forslaget.
§ 12.
Bestyrelsen
Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen og er ansvarlig for ledelsen af foreningen i overensstemmelse med foreningens formål og vedtægter samt generalforsamlingens beslutninger.
Bestyrelsen administrerer foreningens midler og har overfor generalforsamlingen det overordnede ansvar for foreningens daglige drift.
At indgå i bestyrelsen betyder at alt bestyrelsesarbejde er frivilligt og ulønnet.
Bestyrelsen kan meddele prokura (fuldmagt), som legitimerer prokuristen til at handle for foreningen i alle forhold, der hører til den normale drift, og til i øvrigt at forpligte foreningen med visse begrænsninger:
- Prokuristen må ikke uden udtrykkelig bemyndigelse afhænde eller pantsætte foreningens faste ejendomme.
- En prokurist kan ikke overføre prokuraen til en anden.
- Prokura kan til enhver tid tilbagekaldes.
Bestyrelsen består af 7 medlemmer samt 2 suppleanter. Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter vælges på den ordinære generalforsamling.
Bestyrelsen vælges for 2 år ad gangen. Suppleanter dog for 1 år ad gangen. I ulige år vælges 4 bestyrelsesmedlemmer, i lige år vælges 3 bestyrelsesmedlemmer. Genvalg kan finde sted. Der kræves medlemskab af foreningen for at sidde i bestyrelsen.
§ 13.
Bestyrelsens konstituering
Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og bestyrelsesmedlemmer, på et konstituerende bestyrelsesmøde, som holdes i forlængelse af generalforsamling.
§ 14.
Indsættelse af suppleant
Bestyrelsens suppleanter opfordres til at indgå aktivt i bestyrelsesarbejdet og deltage i møderne, idet de vil kunne påvirke ved deres tilstedeværelse og argumentets kraft, omend de ikke har mødepligt og stemmeret.
En af generalforsamlingen valgt suppleant kan indtræde som fuldgyldigt medlem i stedet for et valgt medlem hvis:
- Det valgte medlem melder sig ud af foreningen.
- Det valgte medlem tilkendegiver at det ønsker at forlade bestyrelsen.
- At formanden kan godtgøre at medlemmet er i varigt forfald.
I praksis sker udskiftningen ved et bestyrelsesmøde, under punktet formandens orientering, og er gyldigt fra beslutningen er truffet.
§ 15.
Bestyrelsens forretningsorden
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 16.
Tegningsret
Foreningen tegnes af to personer, formanden samt Havechefen, subsidiært af næstformanden eller kasserer.
§ 17.
Forretningsudvalg
Formand, Havechefen, næstformanden og kasserer, udgør et forretningsudvalg, som løbende holder møder. Formanden indkalder til møderne, eller på opfordring.
Forretningsudvalget opgaver er:
- at udarbejde oplæg til bestyrelsesmøderne,
- at lægge budget, likviditetsbudget og lave budgetopfølgning,
- at tegne VeteranHaven udadtil.
§ 18.
Udvalg og arbejdsgrupper
Bestyrelsen kan nedsætte udvalg og arbejdsgrupper efter behov.
Sådanne udvalg eller arbejdsgrupper kan være med eller uden bestyrelsesmedlemmer, og kan omfatte såvel foreningsmedlemmer som eksterne personer udpeget af bestyrelsen.
Et udvalg eller en arbejdsgruppe ledes sædvanligvis af et medlem af foreningen, og refererer direkte til et bestyrelsesmedlem udpeget som ansvarlig kontaktperson.
Bestyrelsen kan afgive kompetence til at et udvalg eller arbejdsgruppe kan agere selvstændigt indenfor en nærmere defineret ramme.
Et udvalg eller en arbejdsgruppe udpeges for et ansvarsområde eller for løsning af en specifik opgave, og opløses automatisk når opgaven er fuldført.
Bestyrelsen kan oprette udvalg eller arbejdsgrupper til at udarbejde forslag til bestyrelsen eller generalforsamlingen.
§ 19.
Sekretariatet
Bestyrelsen har delegeret beslutning om ansættelse af medarbejder, og den daglige ledelse til og af foreningen, til Havechefen.
Sekretariatets rolle er at gennemføre de beslutninger, som generalforsamlingen og bestyrelsen vedtager.
§ 20.
Støtteafdeling
Foreningen har en venneforening, der hedder VeteranHavens venner. Venneforeningen har ingen bestyrelse, men tegnes af en tovholder.
Kapitel 5.
Finansielt
§ 21.
Regnskab
Regnskabsåret går fra den 1. januar til 31. december.
Bestyrelsen forbereder årets løbende budget og budgettet for næste år til at blive præsenteret på generalforsamlingen, men kan revidere budgettet, hvis nødvendigt, inden næste regnskabsår.
Kasserer udarbejder årligt et drifts- og statusregnskab på baggrund af den daglige bogføring.
Inden fremlæggelse af foreningens årlige regnskab på generalforsamlingen skal regnskabet revideres af en revisor.
Revisor har til enhver tid adgang til alle relevante oplysninger, herunder medlemskartotek, daglig bogføring og beholdninger.
Revision finder sted en gang årligt efter regnskabsårets afslutning. Uanmeldt kasseeftersyn kan finde sted, når revisoren ønsker det.
Regnskab og status skal forsynes med revisionspåtegning af foreningens revisor.
Årsrapport udarbejdet af bestyrelsen og revideret af revisor forelægges til godkendelse på den ordinære generalforsamling.
Jf. lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder, lov nr. 711 af 25.06.2014, sker afrapporteringen som beskrevet i §8 i denne lov.
§ 22.
Hæftelse
Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den af foreningen til enhver tid tilhørende formue.
Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse over for foreningens kreditorer, ved lovlige trufne beslutninger.
Bestyrelsen har tegnet en bestyrelsesansvarsforsikring.
§ 23.
Dispositionsret
Formand, Havechef og kasserer kan hver for sig afholde udgifter indtil 10.000 kr., og i fællesskab udgifter indtil 50.000 kr. – køb over 50.000 kr. skal godkendes af FU.
Foreningen forpligtes ved underskrift af to bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være formanden eller næstformanden.
§ 24.
Refusion
Bestyrelsesmedlemmerne arbejder på frivillig basis. Refusion af udgifter sker efter bestyrelsens beslutning.
Kapitel 6.
Socialøkonomi
§ 25.
Registrering jf. Lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder jf. Lov nr.711 af 25.6.2014.
VeteranHaven er en forening som opnår sine indtægter gennem salg, fundraising og samarbejdsaftaler jf. Lov nr.711 af 25.6.2014 § 5 stk. 2.
VeteranHaven er uafhængig af det offentlige og har ikke udpegede bestyrelsesmedlemmer fra det offentlige jf. Lov nr.711 af 25.6.2014 § 5 stk.3.
VeteranHaven er ansvarlig og inddragende i sit virke – hver interessent gruppe inddrages i dialogen om hvordan jf. Lov nr.711 af 25.6.2014 § 5 stk. 4.
Forretningsmodellen er udviklet i overensstemmelse med formålet jf. Lov nr.711 af 25.6.2014 § 5 stk. 4.
VeteranHaven har en social håndtering af sit overskud ved anvendelse af sit resultat efter skat i overensstemmelse med Lov om registrerede virksomheder LOV nr.711 af 25.6.2014, § 5 stk.5.
§ 26.
Opløsning, kapitalnedsættelse og af registrering
Foreningen kan kun opløses på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger, en ordinær og en ekstraordinær generalforsamling. Opløsning af foreningen kan kun ske hvis mindst 2/3 af foreningens stemmeberettigede fremmødte medlemmer stemmer for forslaget på de to generalforsamlinger.
Opløsning/af registrering sker i overensstemmelse med Lov om registrerede virksomheder LOV nr.711 af 25.6.2016 jf. § 10.
Støtte
Download vores produktkatalog her (PDF). OBS: alle priser er ex. moms.
Der kan forekomme prisstininger, da priser er fra 2007.
Vi kan tilbyde de sidst udviklede boremotorer, standere, vægsave, gulvsave, stenhuggerværktøj, diamantværktøj, vandstøvsugere, skæreborde, håndværktøj og tilbehør.
Vi tilbyder også reparation af alle typer elektriske og hydrauliske maskiner samt foretage
lovpligtige eftersyn af dit el-værktøj.
Åbningstider Mandag - Torsdag 07.00-16.00 Fredag 07.00-14.30
Tel.: +45 4618 1888
En kold februar dag kontaktede vi Hans Høj Lagerinventar A/S som er en af Danmarks førende virksomheder i lagerinventar. Vi spurgte høfligt om de havde et godt tilbud på en lagerreol og omklædningsskab. Hans Høj kom ikke bare op med et godt tilbud, Hans Høj vil gerne sponsore lagerreol og omklædningsskab. Vi er meget taknemmelige for den flotte gestus. Hans Høj Lagerinventar A/S er førende i Lagerreoler, pallereoler, hyldereoler , småvarereoler ,plukreoler og prisbillige reoler. Hans Høj Lagerinventar A/S har også et bredt sortiment med lagerinventar , kontorinventar og værkstedsinventar i en god kvalitet til hurtig levering.
15. Juni Fonden gør en kæmpe indsats for at sikre det danske landskabs værdier med dets natur og biodiversitet. Her i VeteranHaven arbejder vi i og med naturen både i anlægs- og brugsfasen af vores store naturhave, til glæde for de mange brugere. 15. Juni Fonden har på afgørende vis mulliggjort at veteraner, deres pårørende samt andre borgere vil kunne nyde og bruge den mangfoldig natur her i VeteranHaven.
Læs mere om 15. Juni Fonden på 15. Juni Fonden.dk
adena IT
VeteranHavens hjemmeside skulle være en enkel, informativ, frisk og brugervenlig hjemmeside, der kunne bruges på alle platforme.Disse ønsker blev givet til adena IT, der på flotteste vis har opbygget vores hjemmeside. Så hvis du skal have designet en hjemmeside, har probelemer med din computer, skal have rådgivning med videre, ja så kan vi kun anbefale adena IT.
Læs mere om adena IT på adena IT.dk
Barslund A/S
Mange af de store flotte sten, vi skal bruge til vores forskellige projekter her i VeteranHaven, har Barslund A/S leveret til os helt gratis. Da Baslund A/S gravede ud til det nye sygehusbyggeri her i Slagelse havde de en del store sten i overskud og dem fik vi. Det drejer sig om 900 tons kampesten, som vi nu har sorteret en for en.
Læs mere om Barslund på Barslund.as
Bjernede Flagstang Industri (BFI)
VeteranHavens daglige samlingspunkt er den 18 meter høre flagstang som Bjernede Flagstangs Industri har doneret. Den flotte falgstang som kan ses mange kilometer væk. Dannebrog er et meget vigtigt symbol for os veteraner - der har gjort tjeneste i udlandet, langt fra Danmarks grænser. Det at der flages for os betyder virkelig meget - det giver os en følelse af stolthed.
Læs mere om Bjernede Flagstangs Industri på Bjernede Flagstangs Industri (BFI)
Consista ApS
Consista ApS er et IT firma der ledes af en tidligere veteran og var blandt de første som støttede vores projekt VeteranHaven.
Læs mere om Consista på Consista.dk
Københavns Lufthavne
Københavns Lufthavne afholde hvert år et talentforløb for nogle af deres dygtige medarbejder. Medarbejderne skal komme med forslag til et antal reelle problemstillinger i lufthavnen, men de skal også samarbejde som et team med forskellige roller, hvor de denne gang skulle danne et shelter firma. Opgaven blev at danne et firma, med alle poster fra direktør over marketing, indkøb og produktion. De skulle finde et shelter til VeteranHaven, som opfyldte "kundens" krav, finde det relevante produkt, firhandle en pris og levering samt opfører og lave kvalitetskontrol. Alt sammen på 2½ døgn inkl. de andre opgaver som de skulle forholde sig til. Det blev nogle hårde døgn hvor der blev gået til den og arbejdet i døgndrift. Det var spændende at følge med i og vi er meget glade for det flotte resultat. Tak til Københavns Lufthavne, og til de mange talentfulde og søde medarbejder, der deltog i VeteranHaven.
Læs mere om Københavns Lufthavne på Københavns Lufthavne
Dangerous Goods Management (DGM) Denmark
Dangerous Goods Management Denmark ejes og ledes af en god veteran ven, Henrik Thaarup, der altid er klar til at hjælpe sine veteran kollegaer. Henrik har således flere gange hjulpet os når det brændte på. Så hvis I har behov for at få håndteret farligt gods til transport med fly, bil eller skib - så er det DGM I skal have fat i.
Læs mere om DGM på DGM-dk.dk
De Blå Baretter
VeteranHaven tæller mange veteraner, hvoraf flere har været ude og tjene Danmark som en del af "De Blå Baretter". Vi sætter derfor stor pris på den anerkendelse og støtte som Danmark Internationale Veteran Organisation viser os, ved at hjælpe os i vores beskedne bidrag til vores veteraner.
Læs mere om De Blå Baretter på De Blå Baretter
DEKO DEKORATION
DEKO Dekoration er VeteranHavens kreative hjælper som laver flyers, skilte, tryk på vores tøj og i det hele taget er en god lokal sparingspartner. Charlotte og Henning er to dejlige mennekser der altid er klar til at hjælpe os.
Læs mere om DEKO DEKORATION på deko-dekoration.dk
Det Danske Internationale Logistik Center (DANILOG)
VeteranHaven modtager løbende noget af det gamle udtjente tøj, som vi stadig kan bruge til havearbejde og hygge omkring bålpladsen. Vi er meget glade for at I tænker på os, og vi får stor glæde af det tøj der ellers skulle være kasseret.
Læs mere om DANILOG og Forsvaret på Forsvaret.dk
FIRMAIDRÆTTEN i Slagelse Kommune
FIRMAIDRÆTTEN i Slagelse Kommune var de allerførste der støttede projekt VeteranHaven, tilbage i 2013. Via deres arrangement Xtrem Mandehørm blev der indsamlet, et fast beløb pr. deltager, som var medvirkende årsag til vi kunne realiserer vores drøm, om en flagplads i VeteranHaven. FIRMAIDRÆTTEN i Slagelse Kommune har givet tilsagn om at ville støtte os igen her i 2014, hvilket vi er dybt taknemmelig for.
Du kan læse mere om Xtrem Mandehørm og FIRMAIDRÆTTEN i Slagelse Kommune her Xtrem Mandehørm og FIRMAIDRÆTTEN i Slagelse Kommune
Flemming Søgaard Nielsen
Flemming havde denne campingvogn stående som han tænkte VeteranHaven måske kunne have glæde af. Det kan vi og vi bruger den som indendørs pauserum og frokosstue når vejret drille lidt. Vi er meget glade for campingvognen og taknemmelig for at du tænkte på os.
Den Danske Frimurer Laug
Den Danske Frimurerlaug støtter VeteranHavens arbejde med at etablere et fristed for sårede veteraner hvor vi i fælleskab støtter hinanden for igen at blive helemennesker. Vi er meget stolte og glade over den støtte som Frimurerlauget har vist os.
Læs mere om Den Danske Frimurerlaug på Den Danske Frimurerlaug
Gardehusarregimentet (GHR)
Gardehusarregimentet holder til på Antvorskov kaserne i Slagelse, et par kilometer fra VeteranHaven. VeteranHaven har et godt samarbejde med kasernen og Gadrdehusarregimentet støtter os på flere områder. Gardegusarregimentet har bl.a. doneret det store flotte Dannebrogsflag til vores 18 meter høje flagstang.
Læs mere om Gardegusarregimentet og Forsvaret på Gardehusarregimentet
Haveselskabet
Haveselskabet støtter VeteranHaven ved at være med til at etablerer vores bi-gård med masser af bivenlige planter. Bierne er truet og med Haveselskabets støtte har det være muligt for VeteranHaven både at gøre noget for vores bier, men også gøre noget som vi veteraner får det godt af. Vi trives med levende dyr og de mange gøremål omkring bierne gør at vi får genoptrænet vores hjerner. Vi er meget tanknemmelige for at Haveselskabet er gået ind i vores projekt, og vi har et godt samarbejde med den lokale afdeling og de lokale kredse. VeteranHaven har også meldt sig ind i Haveselskabet.
Læs mere om Haveselskabet på Haveselskabet.dk
Hedepil
Hanne Christiansen har et lille firma der hedder Hedepil i Tune ved Roskilde. Hanne har været helt fantastisk. Hun har hjulpet os med at høste pil, i sin egen have, og har hjulpet os med at lave et "Belgisk" pilhegn omkring vores kaninhave, har hjulpet med at lave en helt fantstisk pilehytte og indgangstunnel til vores børnehave smat meget, meget mere. Vi har et dejligt samarbejde med Hanne og ser frem til et langt samarbejde om at udbrede kendskabet til pil.
Læs mere om pileforeningen på Pileforeningen.dk
Hennecke Stauder
Hennecke Stauder ved Bisserup, har doneret en del stauder til VeteranHaven - en helt fantastisk gave. Det har været et stort arbejde at "ombakke" de mange planter og få dem flyttet til VeteranHaven, samt ikke mindst få dem plantet, men det er en dejlig opgave og vi nyder det, selv om det tager meget tid. Blomster er bare dejlige og de fylder dit sind med godt humør og stimulerer dine sanser. Herudover er de gode for alle vores insekter og ikke mindst vores bier. Som Bodil siger "gå ud og køb nogle blomster - du bliver glad i låget at det", og Bodil har så evigt ret. Vi er nogle veteraner der ikke har grønne fingre, men vi lærer det hurtigt og det er bare så afslappende og afstredssende at plante.
Læs mere om Hennecke Stauder på Henneske Stauder.dk
HJ Gruppen
Brdr. H&S Jensen, som er en del af HJ Gruppen hjalp VeteranHaven med en "gummiged" til at flytte en masse store sten og noget jord og uden jeres hjælp var det slet ikke lykkedes. Vi er meget glade for den store hjælp I ydede den dag, for der blev virkelig flyttet noget. Så skal I have maskin støtte, ja så er Brdr. H&S Jensen sagen.
Læs mere på Brdr. H&S Jensen
Hoffmann A/S
Da der belv bygget en ny rundkørsel på Brovej stod Hoffmann for arbejdet og der var en masse råjord i overskud. Hvor skulle de gøre af det? Løsningen blev at kører det ud til VeteranHaven og vi var glade for at aftage jorden til vores have projekt. Tak til Hoffmann for jeres søde måde at være på og tak til de flinke medarbejderer som vi hyggede os med i de mange dage kørslen stod på.
Læs mere om Hoffmann på Hoffmann.dk
Kammeratstøtteordningen (KSO)
VeteranHaven har fået støtte fra Kammeratstøtteordningen til afholdelse af vores arangement da vi indviede flagpladsen. Med KSO støtte var det muligt at vi kunne tilbyde lidt at spise og en sodavand til de mange gæster der havde lagt vejen forbi VeteranHaven den 5. maj 2014. Stor tak til KSO for jeres støtte og hjælp hvilket gjorde at det blev en endnu bedre dag.
Læs mere om Kammeratstøtteordningen på KSO
Køge og Omegns Garderforening
I november 2013 havde Køge og Omegns Garderforening, ved min gamle klassekammerat Henrik Agerlin, inviteret VeteranHaven til Køge idet der var torvedag op mod jul. Vi var alle ude med raslebøsserne for at samle ind til arbejdet i VeteranHaven. Det gav et pænt lille beløb, og herudover valgte Køge og Omegns garderforening at smide et ekstra beløb oven i, så vi kunne realiserer vores drøm om en flagplads i VeteranHaven. Et kæmpe stort tak til aller jer søde mennesker og vi har aftalt at komme igen i julen 2014.
Læs mere om Køge og Omegns Garderforening på Køge og Omegns Garderforening
Landudvikling Slagelse
Landudvikling (LAG) Slagelse er én ud 57 lokale aktionsgrupper i Danmark. LAG Slagelse støtte udviklingen i landdistrikterne i Slagelse kommune. I samspil med lokalsamfundets borgere, foreninger og erhvervsliv skal LAG skabe økonomisk udvikling og attraktive levevilkår i landdistrikter. LAG Slagelse støtter op om VeteranHaven, i vores bestræbelser på at gøre en forskel og tilbyde gode levevilkår i lokalområdet. Såfremt vi kan få financieret projektsummen, kan dokumenter 2.000 frivillige arbejdstimer, har betalt alle reginger den 1. juli 2015 og vores regnskab bliver godkendt af ministeriet, er der mulighed for at vi modtager økonomisk støtte. Hvis vi ikke når det er der ingen økonomisk støtte at hente. Vi er meget taknemmelige og ydmyge over den tillid bestyrelsen i LAG Slagelse har vist os, og vi gør alt for at gøre VeteranHaven til en godt tilbud for befolkningen.
Læs mere på Landudvikling Slagelse
Mini Las Vegas
Johanes Petersen der ejer spillehallen "Mini Las Vegas" i Rosengade 15 i Slagelse har også hjulpet VeteranHaven. Vi skylder dig en stor tak Johanes fordi du tænkte på os og helt uopfordret ringede til os.
Du kan besøge Johannes i Mini Las vegas i Rosengade 15 i Slagelse.
Skov og Havehuset i Slagelse
Skov og Havehuset i Slagelse hjælper Veteranhaven med bl.a. service på vores maskiner og diverse reservedale, og er altid klar med en masse gode råd til os om hvad vi skal gøre og afdække vores behov for at passe VeteranHavens store areal.
Læs mere om Skov og Havehuset på Skov og Havehuset.dk
Skel.dk Landindspektører
De flotte luftfotos af VeteranHaven er sponseret af Michael Thomsen fra Skel.dk i Slagelse. De er optaget fra en drone der flyver over haven og tager billeder der herefter sammensættes. Hvis du skal have taget luftfotos kan vi varmt anbefale Skel.dk og deres dygtige drone fører. Skel.dk er også gode til at måle din grund op og afsætte højdekoter så klik ind på Skel.dk
Se mere på Skel.dk
Slagelse Transportcenter
Jens-Ole Larsen fra HLS Fragt A/S Slagelse Transportcenter A/S blev VeteranHavens redningsmand da vi skulle have transporteret en masse planter hjem. Jens-Ole er en mand med hjertet på rette sted og vi kan godt forstå at hans virksomhed blev kåret årets Transportvirksomhed 2013. Stor tak til dig Jens-Ole og til dine gode medarbejdere der altid er klar til at give en hånd.
Se mere på Slagelse Transport Center
Slotsbjergby Maskinstation ApS
Slots Bjergby Maskinstation er én af de vigtigste støttere for VeteranHaven og De har gang på gang hjulpet os med uanede ressourcer på alle tider af døgnet. Vi skylder Jens, hans familie og alle hans drenge på stationen en dyb tak fordi I altid er der for os. Så hvis du bor på landet og har brug for hjælp og støtte med stor eller småt så tøv ikke med at ringe til Slots Bjergby Maskinstation.
Læs mere om Slots Bjergby Maskinstation på Slots Bjergby Maskinstation.dk
Støt Soldater & Pårørende (SSOP)
VeteranHaven har fået støtte til vores projekt, med at hjælpe veteraner og deres pårørende, fra Støt Soldater pårørende. Med jeres støtte er det muligt for os få etableret vores hønsegård, som bliver ét af de mange levende projekter i VeteranHaven. Dyr er godt for os og vi får noget at se på, finde ro i og tage os af. Med jeres hjælp bliver en stor drøm til virkelighed for os veteraner. Herudover vil vores børn også få stor glæde af dyrene.
Læs mere om Støt Soldater & Pårørende på SSOP.dk
Sydbank - TrelleborgFonden
TrelleborgFonden, der administreres af Sydbank, har sammen med TrygFonden tilsikret at vi kan bygges vores minni udgave af vikingeborgen Trellborg. Vi kalder den Veteranborg og det er her vi skal dyrke vores grøntsager og urter. Vi er glade for at Sydbank ved TrelleborgFonden har gjort det muligt for os at få realiseret dette for os meget vigtige projekt. At se noget vi selv har såret, vokse op og så høste frugten af vores arbejde.
Læs mere om TrelleborgFonden og sydbank på TrelleborgFonden og Sydbank
Swienty A/S
Da vi skulle have bier i VeteranHaven søgte vi råd og vejledning om materiel m.v. hos Swienty i Sønderborg. Vi har mødt stor velvilje og har fået en masse gode råd og vejledning om forskelligt materiel til denne spændende og interessante bi-beskæftigelse.
Læs mere om Swienty på Swienty
Teglbrændergården
Pilehegnet omkring bi-gården er blevet købt hos Teglbrændergården og der har leveret det kvit og frit samt været behjælpelig med at flette vores vikingehegn omkring vores bi-gård.
Læs mere på Pilestiklinger.dk
TrygFonden
TrygFonden har været med til at tilsikre at vi kan dyrke grøntsager i VeteranHaven. Med TrygFonden støtte kan vi nu opfører en helt speciel køkkenhave der udformes med inspiration fra vikingeborgen Trelleborg, der ligger et par kilometer fra VeteranHaven. Vi kalder køkkenhaven for Veteranborg og her skal bygges højbede i egeplanker som vikingeskibe, en klosterhave med inspiration fra Antvorskovkloster der også ligger i nærheden samt vikingehus til ænder m.v. Vi er meget glade for den flotte donation og glæder os til at se det færdige resultat.
Læs mere om TrygFonden på TrygFonden
Veterancenteret (VETC)
Projekt VeteranHaven har fået støtte fra Veterancenteret til aktiviteter for veteraner, deres pårørende og ikke mindst veteranernes børn. Herudover har vi et godt samarbjede med VETC for at kunne hjælpe andre veteraner på vej tilbage til et helt liv.
Læs mere om Veterrancenteret på Veteran.forsvaret.dk
XL-BYG Grønvold & Schou A/S
I et projekt som VeteranHaven skal vi bruge mange materialer, fordi vi selv skal bygge det hele som en del af terapien i at få det godt igen. Grøndvold & Schou byggemarked er et stort og veludstyret byggemarked med næsten alt det vi skal bruge. XL-byg støtter VeteranHaven via en god rabat ordning, indsættelse af et årligt støtte beløb på vores konto i byggemarkedet samt en masse god service og rådgivning. Så hvis du skal bygge noget, så er Grønvold & Schou stedet.
Læs mere på XL-byg.dk
Bagger Låse & Alarm A/S
VeteranHaven vil gerne takke Bagger Låse & Alarm A/S i Slagelse, for god støtte, vejledning og rabat ved køb af et arkivskab til VeteranHaven.
Læs mere på BAGGER LÅSE & ALARM A/S
NTI CADcenter A/S
NTI CADcenteret i Værløse, støtter VeteranHaven med en licens på et REVIT tegneprogram, så vi kan få tegnet alle de ting vi skal have bygget, her i projektet i et målfast og proffessionelt set-up. Vi er meget glade for jeres støtte, og vi får virkelig trænet vores hjerne når vi skal arbejde med programmet.
Læs mere på NTI CADcenter A/S



